Find melodien med Shazam
Alle kender det! Du står i en butik, hører en sang i radioen eller i andet sted, hvor man ikke lige kan finde ud af, hvad det er for en ørehænger, der bliver spillet. Med Shazam er det problem løst. Her kan du nemt finde ud af sangens navn, kunster, album mm og til og med købe sangen i løbet af meget kort tid.
Hvordan gør man?
Det er let. Du hører en sang, trykker på Shazam applikationen, trykker ‘Tag Now’ og peger mikrofonen i musikkens retning. I løbet af ca. 30 sekunder har Shazam identificeret sangen.
Ikke nok med at du får sangens navn, kunster albumoplysninger mm serveret på et sølvfad. Du får også Youtubeklip, din geografiske placering af, hvor du taggede nummeret, mulighed får at Tweete sangen på Twitter eller sende det til en ven. Men det bedste ved Shazam er, at du kan købe sangen direkte via itunes.
Virker det?
Ja det gør det – men ikke hver gang. 8 ud 10 gange kunne jeg tagge sangen uden problemer. Det er vigtigt at vende mikrofonen den rigtige retning. Dvs. at du skal vende telefonen på hovedet og det faldt mig ikke helt naturligt de første gange. Sangen man lytter til skal være i rimelig kvalitet uden for meget skratten og udfald. Det skal være indspillede sange, du skal være en superfløjtenynnersangervirtuos, hvis Shazam skal genkende melodien.
Kan applikationen anbefales?
Helt klart. Programmet er let og sjovt at bruge. Du venter i spænding mens programmet identificerer sangen og bliver forbløffet over, at applikationen genkender melodien. Shazam er svær at undvære, når du først har downloadet det og bør være en standardinstallation på alle iphones.
Applikationen er gratis og ud fra den betragtning får Shazam fem ud af seks stjerner. Den sjette stjerne kommer når programmet kan genkende sange man nynner eller fløjter.
Læs mere om programmet
http://www.shazam.com/iphone.html
Ikke helt hen i vejret
Jeg har efterhånden prøvet en del vejrapplikationer. Ingen har opfyldt mine behov – hvad vejrudsigter angår – indtil jeg downloadede Weatherpro fra MeteoGroup.
250.000 byer
Med Weatherpro har du adgang til vejret fra over 250.000 byer i hele verden. Det betyder, at jeg som har sommerhus I Oddsherred i Nordvestsjælland kan få en vejrudsigt fra den nærmeste by med 1500 indbyggere blot 3 km fra mit sommerhus.
Ved hjælp af søgefunktionen kan man søge efter en by, rejsemål eller strand og så tilføje stedet som en favorit, så vejrudsigten altid er lige ved hånden. En anden mulighed, som jeg synes er meget smart og som kun virker i 3GS, er ‘locate me-botton’ eller lokaliser mig-knappen, som finder den nærmeste vejrstation i området.
Mange muligheder og indstillinger
Når du slår en by op får du navn og dato og tidspunkt for seneste vejrobservation i den pågældende region. Du får vist vejret vha. de gængse vejrikoner med sol, skyer, regnskyer osv. Temperaturen vises tydeligt og kan både konfigureres til Fahrenheit eller Celsius, og der er også tal for vindchillfactoren. Vindretning bliver vist med kompas og vindens hastighed vises med et tal (også her er der indstillinger for, hvordan hastigheden kan angives). Desuden er der forventet regnmængde, solskinstimer og sandsynligheder for henholdsvis sol og regn.
Det er pærelet
Du får overblik over vejret for de næste syv dage frem, og for hver dag kan du gå ind se, hvordan vejret arter sig i løbet af dagen med tre timers intervaller. Rul op eller ned for at se flere timer på en given dag. Klik på en time for at se flere detaljer, eller blot klikke på ‘Tilbage’ i for at komme tilbage til startskærmen – det er pærelet og meget overskueligt. Det er også muligt at se temperaturerne, regnmængde, solskinstimer, tryk luftfugtighed og vind på kurver og grafer.
Vejrbilleder på satellit og radar
Nogle regioner i verden har radar-og satellit-dækning. Dette er angivet ved Fanebladslinjen nederst er aktive. Du skal blot klikke på radar/satellit knappen, for at se dem. Kortene vil vise det land eller kontinent du har valgt. En gimmick der måske mere er sjov end brugbar.
Bedre en Peter Tanev
Det er en omfattende applikation, som kan en masse sjove ting – men selvom den er omfattende er den let at bruge og navigere rundt. Symboler, ikoner og indstillinger er lavet så man forstår dem. Weatherpro er bestemt ikke helt hen i vejret og applikationen forudsiger vejret bedre end Peter Tanev. Applikationen koster 30 kr. og er bestemt hver en vejr (værd). Den får fem ud af seks stjerner.
Læs mere om WeatherPro apllikationen her Meteogroups hjemmeside
Stjernekikkerten til amatørastronomen
Der er virkelig mange fantastiske applikationer til Iphone og Ipod Touch. Jeg elsker især de applikationer, hvor man bliver godt gammeldags forbløffet, og tænker hvordan fanden kan det lade sig gøre. Distant Suns app er en af disse applikationer.
Tænk sig, at med sin Iphone kan holde (den lille synlige del) af universet i sin hånd.
Programmet virker vha. den indbyggede gps. Man peger op i mod nattehimlen og på skærmen kommer alle stjerner du burde kunne se samt navnene på dem. På vanlig Ipod Touch og Iphone vis kan du zoome ind og ud, skifte kameravinkel, se fra 60 grader til 30 grader.
Naviger efter stjernerne
Med denne app får du en masse oplysninger, og er virkelig alt, hvad du behøver for at navigere efter stjernerne. Applikationen er forsøgt gjort brugervenligt bl.a ved at dele op i faner i kategorierne: Månen, Solen, planeter, stjernebilleder, og en fane der hedder Andet.
Bliv klogere
Applikation er også et godt læringsredskab til den kommende amatørastronom. Med et tap på stjernebilledsknappen nederst på skærmen, kommer der en liste med stjernebilleder. Her kan man vælge et navn fra listen og der kommer en detaljeret beskrivelse af placeringen og hvordan den fik sit navn. Tryk derefter på Søg for at se, hvor den er på stjernekortet. Du kan også, vælge “andre”. Her får du en lignende liste bare med galakser og stjernehobe.
Uendelige muligheder
Ligesom universet er uendeligt er mulighederne i Distant Suns også uendelige, og det er måske programmets eneste minus. Det kan være svært overskue alle mulighederne, og så skal man være rimelig ferm til engelsk.
Men når det er nu er sagt, er Distant Suns en rigtig god måde at få indsigt i Universet og kan klart anbefales, til alle der har en lille amatørastronom i maven. Den findes også i en gratis Lite version, men jeg vil klart anbefale at bruge de 36 kr. på den store udgave der dækker det meste af Universet.
Læs mere om Distans Suns
Sportsresultater på iphonen
Med Iscores applikation får du sportsresultater live fra 7 forskellige sportsgrene til iPhone og iPod touch.
Du finder følgende sportsgrene i Iscoreapplikationen
- Fodbold
- Tennis
- Baseball
- Ishockey
- Basketball
- Amerikansk Fodbold
- Formel 1
Bogmærk yndlingsholdet
Live-opdateringerne af fodboldresultater er meget omfattende. I alt kan der hentes resultater fra 73 lande, 237 nationale ligaer og 60 internationale turneringer. Og her er bogmærke funktionaliteten handy. Her kan man bogmærke sit yndlingshold, en bestemt tennisspiller eller hvilken kamp man gerne vil have resultater fra og let finde det igen Ellers kan det godt være svært at overskue alle kampene i Iscores – især på fodbolddelen. Det er på trods af, at man har lavet flag ud fra hver nationalitet. Udover den ringe overskuelighed trækker det også lidt ned, at de f.eks. kalder Superligaen for 1. division og 1. division for 2. division. I første omgang tænkte jeg om de havde glemt Superligaen. Det letter ikke brugen, men når først har lært det, er det nemt at bruge.
Live Now
En god knap er ’Live Now’ hvor man kan se alle de kampe, der bliver spillet netop nu. En anden god ting er, at den hele tiden opdatere resultaterne på en meget diskret måde og uden at bruge særlig meget båndbredde, og det er godt for dem, der ikke har et flatrateabbonnement. Derudover er der en Søge-funktionalitet, som også gør det let at finde sit yndlings-hold eller atlet..
God til tennistosser
Iscores-applikationen er rigtig godt redskab til at holde sig opdateret, hvis du er en fodbold- og tennistosse som mig men er specielt god til dem der godt kan lide de amerikanske sportsgrene som basket, ishockey, baseball og/eller amerikansk fodbold eller bare er generel sportstosse punktum.
Men der er bestemt stadig plads til forbedringer. Det kunne være en god ide at versionere, så de ligaer der bliver vist resultater fra, er delt op i verdensdele (det gælder især fodbold). Har du kun brug for fodboldresultater, vil jeg til hver en tid anbefale livescore.com, som har lavet et site skræddersyet til iphone og som er gratis.
Programmet koster dd. 30 kr, hvilket måske er lige i overkanten. 3 ud af seks stjerner.
Læs mere på http://www.scorespro.com/iphone/
På Facebook med iphone
Facebookapplikationen 3.0 er en de få apps, som jeg synes fungerer bedre og er mere helstøbt til iphone end den gør på internettet.
Med opgraderingen af Facebook 3.0 er applikationen blevet meget hurtigere, byder på meget mere indhold, og gør brugen af Facebook på iphonen en langt mere underholdende oplevelse. Den nye grænseflade adskiller kategorier i knapper og oversigten gør det let at navigere og vælge, hvad det er man gerne vil. Nu kan noter læses og skrives og du kan lave arrangementer og svare på begivenheder.
Upload video til Facebook
Den største forbedring er forbeholdt 3GS brugere. De kan direkte fra Iphone uploade video til Facebook. Desuden kan du uploade billeder til Facebook direkte fra dit iphone-fotogalleri. Listen af nye funktioner, der er blevet tilføjet til 3.0-versionen fortsætter i det uendelige. Det betyder, at du stort set har de samme muligheder som på nettet, men uden at være bundet af at skulle sidde foran en computer. Det giver dig helt andre muligheder for at være spontan, når man skal opdatere sin status, dele et billede eller svare på andres indlæg lige nu og her. Og det er helt sikkert også en af grundene til, at det er en de mest downloade applikationer.
Er du på Facebook, vil den her applikation gøre det endnu sjovere at være på Fjæsen. Du kan stadig ikke oprette grupper eller gemme billeder – men det er min mening hår i suppen. Applikationen er gratis så – Go get it.
- Oversigtssiden gør det let at vælge og navigere på Facebook.
Leg skibsreder på iphonen
Med Harbor Master har du muligheden for at lege Mærsk på din iphone eller Ipod Touch. Ved hjælp af din finger styrer du al den skibstrafik, der går ud og ind af havnen. Når et nyt skib ankommer, skal du dirigere skibet ind en tom havn, hvor lasten losses for derefter at navigere dem ud igen, alt imens du prøver ikke at støde ind i andre skibe i havnen og på vandet. Der er små skibe og store skibe i tre forskellige størrelser, og som alle har forskellig fart både, hvad losning og sejlhastighed angår. Så spillet bliver hurtigt hektisk, når der er fem både tre havne og kun én af dem er ledig.
Det lyder enkelt – det er det også. Men til gengæld er spillet både meget sjov og vanedannende.
I Harbor Master er der seks forskellige niveauer, og hvert niveau indeholder sin egne udfordringer. For eksempel skal du på Cyclone Island undgå cykloner, der vil sende dine skibe ud af kurs. På Cannon Beach er der pirater, du skal skyde samtidig med, at du dirigerer dine skibe i rigtig havn og uden om hinanden.
Grafik, lyde og musik hænger rigtig godt sammen som gør fornøjelsen endnu
Harbor Master der et spil er lige til at gå til, men svært at lægge fra sig igen. Er du fan af Diner Dash er det helt sikkert, at det her spil også er lige noget for dig. Jeg vil klart anbefale spillet – specielt den lave pris taget i betragtning.
Læs mere på Imangi Studios hjemmeside http://www.imangistudios.com/harbormaster/index.html
Smæk for valutaen
Valutaomregnere bliver kastet i grams og er standard på de fleste mobiltelefoner. Iphone er ingen undtagelse – her er der også lavet adskillige applikationer, der kan regne ud, hvor meget et par Nike sneakers koster i danske kroner. Nogle omregnere koster penge, men langt de fleste er gratis ligesom Currency. Og ligesom nogle valutaomregnere er bedre end andre hører Currency absolut blandt de bedste, og så er det oven i købet på dansk og 17 andre sprog
Kursen opdateres automatisk
Programmet indeholder valutaoplysninger om ca. 100 forskellige lande, og kurserne opdateres automatisk, hver gang du åbner programmet. Er du uden forbindelse finder programmet selv ud af at bruge de sidste kendte kurser – så det er kun, hvis du befinder dig i et land med galoperende inflation, at du ikke kan stole på kurserne i Currency.
Alle møntenheder
Udover altid opdaterede kurser er Currency meget let at bruge. Hver valuta du nogensinde har hørt om er understøttet – også dem du aldrig har set. Det er let at tilføje specifikke valutaer til favoritlisten, så den vises på åbnings-skærmen. Visningen af hvert land valutas flag er prikken over i’et og er en god visuel detalje, der gør programmet endnu bedre, når man står og skal regne ud, hvor langt de hårdt beskattede danske kroner rækker.
Programmet får topkarakter – pyt med de diskrete reklamebannere, tænk bare på dette som en poleret hjælpeprogram, der er 100% gratis. Applikationen fås også i en premium-version til 30 kr. uden bannerreklamer.
Programmet er udgivet af Jeffrey Grossman. Læs mere på hjemmesiden http://www.currencyapp.com/








